Om os:


Jeg hedder Susanne  og bor sammen med Poul og vores 2 børn Lasse og Jannick på en nedlagt ejendom ved Vesthimmerland.


Efter en ventetid på omkring et år, blev min første Mastiff, -Sheeba, født i december 2000, og siden den dag har Mastifferne "fyldt meget" i mit og min families liv.


Vores flok af Mastiffer udgør idag 5 af slagsen.


Duncan

Gimpe

Storm

Darwin

Mocca

Jeg fik allerede interesse for Mastifferne  i 1977, da jeg fik en hundebog i julegave af mine forældre. Her i var afbilledet 2 Mastiff´s en fawn og en brindle, og  jeg vidste allerede dengang, at  jeg en dag måtte have sådan en fantastisk kæmpe.  Men der gik rigtigt mange år, og et par andre hunderacer inden.


I kraft af at jeg så tidligt blev betaget af Mastiffen, udsprang Kennelnavnet 

" Giant Walk Of Life"


Jeg har siden hørt fra flere af de mennesker jeg  er kommet til at kende gennem Mastifferne, at det er sådan de fleste har fanget interesse for racen. - Alle husker deres første møde eller indtryk af racen.


Desuden har Mastiffen, været en stor del af  børnenes liv, og især Jannick den mindste , har måtte "af finde"  sig med altid at have en Mastiff hængende ved sin side, allerede fra før han selv tog sine første spæde skridt. Så for hans vedkommende kan man vist  også sige at det altid har været " Giant Walk Of Life" 



Vi har først og fremmest hundene, som en del af vores familie. De lever og opholder sig inde i huset hos os.  Hundene bliver taget med ind til byen og er med til træning  af forskellig art, for at blive socialiceret. Det er vigtige for en Mastiff, at komme med ud og se "den store verden" når man bor så langt ude på landet, som vi gør.


Ind i mellem viser vi os også  i udstillingsringen, især Mastiffklubbens egne udstillinger, er det vigtigt for os at deltage i. Ikke kun for udstillingens skyld, men også for at se  og møde de andre Mastiff ejere og deres hunde.


Mastiffen er en race der passer godt ind i vores liv, da de  ikke har voldsomt behov for aktivitet, eller motion.  Vi har så også indrettet os efter hundene, ved at være meget hjemme, og ikke rende til alverdens aktiviteter efter endt arbejdstid. Så kan hundene få lov til at være den trofaste og kærlige følgesvend, som de er så gode til.







Børn og Mastiff:


Her i huset var der mastiff´s , inden der kom børn.  Sheeba var 5 år og Duncan var 3, da huset blev indtaget af Lasse der på daværende tidspunkt var 8 år og Jannick der senere kom til.


Det er vigtigt at man lære sine børn at behandle Mastifferne, - såvel, som alle andre hunderacer-  ordentligt og med respkt og når det så er sagt, ELSKER  Mastifferne, at være sammen med børn.

Og vores børn elsker også at være sammen med disse blide kæmper.


Det kan være svært at kombinere, at have flere hunde af denne størrelse  og så samme tidig tage på charterferie i ugevis, så det kommer vi ikke.... Men det er vores overbevisning at børnene her i huset,  får nogle andre oplevelser i kraft af samværet med  hundene. Og ture rundt i det skønne Danmark er jo heller ikke at foragte.